Senest opdateret: 14. april 2026
Disse vilkår og betingelser ("Vilkår") udgør en bindende aftale mellem dig ("Kunden", "du") og:
SurveyGauge ApS
CVR: DK42540641
Birkemose Allé 39
6000 Kolding, Danmark
Telefon: +45 32 35 11 01
Email: hello@surveygauge.com
Ved at oprette en konto, tilgå eller benytte SurveyGauges platform, tjenester og tilhørende rådgivningsydelser (samlet "Tjenesterne") accepterer du at være bundet af disse Vilkår. Hvis du indgår denne aftale på vegne af en virksomhed eller anden juridisk enhed, erklærer du, at du har bemyndigelse til at binde denne enhed til Vilkårene.
SurveyGauge er en B2B-platform for kundeoplevelse (CX), der kombinerer software, administration og rådgivning i én samlet løsning. Tjenesterne omfatter:
For at anvende Tjenesterne skal Kunden oprette en virksomhedskonto. Kunden udpeger en eller flere administratorer, som kan oprette yderligere brugere med forskellige adgangsniveauer (Administrator, Standard).
Kunden er ansvarlig for at holde login-oplysninger fortrolige og for alle handlinger, der foretages via kundens konti. Kunden skal straks underrette SurveyGauge ved mistanke om uautoriseret adgang. Adgangskoder skal være minimum 6 tegn og opbevares aldrig i klartekst.
Kunder med API-adgang er ansvarlige for sikker opbevaring af API-nøgler. API-nøgler er scoped til den enkelte virksomhedskonto og kan konfigureres med udløbsdato. SurveyGauge forbeholder sig retten til at deaktivere API-nøgler ved mistanke om misbrug.
Kunden garanterer, at brugen af Tjenesterne sker i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder GDPR og anden relevant databeskyttelseslovgivning. Kunden er ansvarlig for at sikre et gyldigt retsgrundlag for indsamling af persondata via surveys udsendt gennem platformen.
Kunden er dataansvarlig for de personoplysninger, som Kunden uploader eller indsamler via platformen (kontaktlister, survey-besvarelser, CRM-data). Kunden garanterer, at vedkommende har lovlig hjemmel til at behandle disse data og til at anvende SurveyGauge som databehandler.
Kunden er ansvarlig for alt indhold i surveys, emails og kommunikation, der udsendes via platformen. Kunden må ikke anvende Tjenesterne til at udsende spam, vildledende indhold, eller indhold der krænker tredjeparters rettigheder.
SurveyGauge bestræber sig på at holde platformen tilgængelig døgnet rundt. SurveyGauge er berettiget til at foretage planlagt vedligeholdelse og vil så vidt muligt varsle Kunden herom. SurveyGauge garanterer ikke uafbrudt adgang og er ikke ansvarlig for nedetid forårsaget af forhold uden for SurveyGauges kontrol, herunder men ikke begrænset til udbyderfejl hos AWS, netværksafbrydelser eller force majeure.
Support ydes via email (hello@surveygauge.com) og telefon (+45 32 35 11 01) inden for normal dansk arbejdstid (mandag-fredag kl. 9-16), medmindre andet er aftalt i den individuelle abonnementsaftale.
SurveyGauge behandler data på vegne af Kunden i overensstemmelse med den indgåede databehandleraftale og gældende databeskyttelseslovgivning. Se vores Privatlivspolitik for yderligere detaljer.
Tjenesterne leveres som et løbende abonnement. Omfang, pris og vilkår for det enkelte abonnement fremgår af den individuelle abonnementsaftale mellem Kunden og SurveyGauge.
Fakturering sker i henhold til den aftalte betalingsfrekvens. Betaling sker via bankoverførsel på baggrund af fremsendt faktura. Betalingsbetingelser er netto 14 dage fra fakturadato, medmindre andet er aftalt skriftligt.
SurveyGauge forbeholder sig retten til at ændre priser med minimum 30 dages skriftligt varsel inden en ny abonnementsperiode. Kunden har ret til at opsige aftalen, hvis prisændringen ikke accepteres.
Ved forsinket betaling pålægges morarenter i henhold til renteloven. SurveyGauge er berettiget til at suspendere Kundens adgang til Tjenesterne, hvis betaling er forsinket med mere end 30 dage.
Al software, kildekode, design, dokumentation, metodik og øvrigt indhold, der udgør Tjenesterne, tilhører SurveyGauge ApS eller dets licensgivere og er beskyttet af ophavsretsloven og anden lovgivning om intellektuel ejendomsret. Kunden opnår alene en ikke-eksklusiv, ikke-overdragelig brugsret til Tjenesterne i abonnementsperioden.
Kunden bevarer ejerskabet til alle data, som Kunden uploader eller genererer via platformen, herunder kontaktlister, survey-indhold og besvarelser. SurveyGauge opnår ingen ejendomsret til Kundens data.
SurveyGauge er berettiget til at anvende anonymiserede og aggregerede data på tværs af kunder til benchmarking, produktudvikling og statistiske formål, forudsat at sådanne data ikke kan henføres til en specifik kunde eller respondent.
Begge parter forpligter sig til at behandle alle oplysninger modtaget fra den anden part som fortrolige, i det omfang oplysningerne ikke er offentligt tilgængelige eller allerede var kendt af modtageren. Fortrolighedsforpligtelsen gælder i abonnementsperioden og i 2 år efter aftalens ophør.
Aftalen kan opsiges af begge parter med det varsel, der fremgår af den individuelle abonnementsaftale. Opsigelse skal ske skriftligt.
SurveyGauge kan opsige aftalen med øjeblikkelig virkning, hvis Kunden væsentligt misligholder disse Vilkår, herunder ved gentagen uautoriseret brug, manglende betaling i mere end 30 dage, eller brug af Tjenesterne til ulovlige formål.
Ved aftalens ophør:
Tjenesterne leveres "som de er" og "som tilgængelige". SurveyGauge garanterer ikke, at Tjenesterne vil være fejlfrie, uafbrudte eller egnet til et bestemt formål.
SurveyGauges samlede erstatningsansvar over for Kunden er i alle tilfælde begrænset til det beløb, Kunden har betalt til SurveyGauge i de seneste 12 måneder forud for den hændelse, der giver anledning til kravet.
SurveyGauge er ikke ansvarlig for indirekte tab, følgeskader, tab af data (ud over SurveyGauges forpligtelser i henhold til databehandleraftalen), driftstab, tab af goodwill eller mistet fortjeneste.
Ingen af parterne er ansvarlige for manglende opfyldelse forårsaget af omstændigheder uden for partens rimelige kontrol, herunder naturkatastrofer, krig, pandemi, strømafbrydelser, fejl hos internetudbydere eller underleverandører.
SurveyGauge kan ændre disse Vilkår med minimum 30 dages skriftligt varsel via email til Kundens registrerede kontaktperson. Fortsat brug af Tjenesterne efter varselsperiodens udløb udgør accept af de ændrede Vilkår. Ved væsentlige ændringer har Kunden ret til at opsige aftalen inden de nye vilkår træder i kraft.
Disse Vilkår er underlagt dansk ret. Enhver tvist, der udspringer af eller har tilknytning til disse Vilkår, skal søges løst ved forhandling. Kan tvisten ikke løses i mindelighed, afgøres den ved de danske domstole med Retten i Kolding som aftalt værneting.
SurveyGauge ApS
Birkemose Allé 39
6000 Kolding, Danmark
CVR: DK42540641
Telefon: +45 32 35 11 01
Email: hello@surveygauge.com